Onsdag - Mittwoch - Wednesday

Korte byvandringer med Æ Kagmand.
Kurz Stadtführund/ Short Guided City Walk

Kl. 11.00 Deutsch
Kl. 12.00 Dansk
Kl. 13.00 English
Kl. 14.00 Dansk

Tid: ½ time/ Stunde/ hour.
Start: Statuen på Torvet.
Pris: 20 kr./ 3 € Kontant/ Bar Gled/ Cash eller MP 35027 ved start eller https://romo-tonder.dk/aktiviteter

Indendørs Byvandring med Æ Kagmand i Æ Kagmand Showroom i Tønder Gågade, Vestergade 45.

Et tilbud til dig:
- Der ikke kan holde til at gå/ stå så længe og gerne vil kende lidt til Tønders historie.
- Der vil udnytte, at vi kan se noget, som normalt ikke er med på byvandring og derefter selv gå på opdagelse.

Tid: ½ time.
Pris: 40kr. Der er plads til max. 6 deltagere, så køb helst billet via romo-tonder.dk/aktiviteter.

Kl. 17.00 og 19.00
Lang byvandring Downtown Tønder med Æ Kagmand.
Sprog: Dansk
Tid: 1,5 time
Start: Statuen på Torvet.
Pris. 50 kr. Kontant/ MP 35027 ved start eller på romo-tonder.dk/aktiviteter

Pga. de mange musikaktiviteter, der sker på torvet i løbet af Juli og August med sommer musik og i forbindelse med 4+ og Tønder Festivalen udbyder jeg ikke ture om lørdagen, men private lukkede selskabsture kan godt bestilles på jens@kagmandtours.dk til at foregå om lørdagen.

Hver tur starte med historien om hvorfor Tønder er en Hansestad og Danmarks ældste købstad. Dernæst om hvad/ hvem Kagmanden er, så I hurtigt forstår, at der ikke er tale om en stavefejl og det ikke har noget med Sønderjysk Kaffebord at gøre.

Kagmandens ture foregår i det meste af Downtown Tønder/ "Det Gamle Tønder" dvs. den del af byen, der lå inden for byporterne fra 1040 - 1863. Herfra går vi en en tur rundt i "min" dejlige, hyggelige by i "Det Vilde Vesten". Jeg fortæller undervejs om nogle af byen huse og gader, samt nogle af de pæne og mindre pæne historier om de folk, der levede i dem. Du får et indblik i byens start omkring 1040 og historie frem til i dag.

Der bliver også lidt om Slesvig-Holsten-, Danmark-, Tyskland- og Verdenshistoriens betydning for Tønders og omegnens udvikling. Herunder hvorfor der ikke er en genforeningssten i Tønder, som stort set eneste by i Sønderjylland.

Oversvømmelser, brande, sygdomme, krige og andre katastrofer er jeg også nødt til at bruge lidt tid på. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget andet, så der bliver plads til grin og eftertanke. Du vil også opdage, at intet i byens tidligere byplanlægning var tilfældig.

Her på vestkysten har vi en noget anden oplevelse af det at bo og virke sammen, samt det, der kaldes "genforeningen, end de har/ havde på østpåkysten og nord for Kongeåen. Derfor kommer jeg omkring fordele og ulemper gennem tiden ved, at danskere, tyskere og frisere bor dør om dør her i området gennem 1000 år.

Jeg har arbejdet på at tilbyde en indendørs byvandring i Tønder i Æ Kagmand Showroom, Vestergade 45, 6270 Tønder. Det har jeg nu endelig fået klart. Man skal dog være opmærksom på, at der ikke er plads til ret mange deltagere ad gangen.

Indendørsturen er især tiltænkt som et tilbud til Jer, som måske har lidt svært ved at klare en times gåtur rundt i byens gader. I skal naturligvis ikke snydes for muligheden for at få lidt af vide om Tønder by og områdets spændende historie.

Men også tiltænkt dem, som vil udnytte at vi kommer lidt længere omkring end på en normal byvandring og derefter selv vil gå på opdagelse i byen.

I er naturligvis altid velkomne til at kontakte mig for en privat rundvisning. Det kan være en standardtur eller vi kan rette den til, så start og slutstederne passer til jeres øvrige arrangement - fest, ferieophold osv. Jeg vil også gerne rette indholdet ind efter, hvis I har noget særligt, som i gerne vil vide mere om.

Jeg vil også gerne hjælpe Jer med at få lidt ekstra oplevelser. Kontakt via mail jens@kagmandtours.dk. Jeg kan give, Jer tips til, hvor I kan gå på opdagelse i områdets historie.

Vil du høre og se det lidt mere moderne Tønder efter 1864 og høre mere om Genforeningen set fra Tønder, så gå en tur med Banemand Hansen.

Andre ture og tider (klik her)

Vi tilbyder historier og oplevelser i Tønder bag digerne

Guidede byture til fods og på cykel i Tønder

Hvem er jeg?